Danskerne er stille og roligt blevet investorer, en ny opsparingskultur breder sig blandt helt almindelige familier

For generationer af danskere har opskriften på en god privatøkonomi været både enkel og velkendt, man sparede flittigt op, satte pengene trygt i banken og holdt sig i øvrigt langt væk fra alt, der overhovedet mindede om risiko. Men i disse år er noget stille og roligt ved at forandre sig i danskernes forhold til deres egne penge, og flere end nogensinde før tør nu for alvor tage springet fra ren opsparing over til aktiv investering.

En stille forandring

Det, der udspiller sig lige nu, kan bedst beskrives som en langsom men til gengæld ganske mærkbar revolution i helt almindelige familiers daglige økonomi. Hvor aktier og fonde tidligere blev opfattet som noget, der nærmest var forbeholdt de velhavende eller de særligt indviede, er de i dag ved at blive en helt naturlig del af hverdagen for rigtig mange ganske almindelige danske husstande rundt omkring i hele landet.

Tallene taler deres eget tydelige sprog om, hvor omfattende denne stille forandring efterhånden er blevet for landet som helhed. Danske husstande har nemlig placeret over syv hundrede milliarder kroner i danske investeringsfonde, hvilket faktisk er det højeste niveau, der nogensinde er blevet målt, og en meget stor del af denne stigning skyldes solide afkast på aktiemarkederne gennem foråret.

Aktiesparekontoens fremgang

En helt central brik i hele denne udvikling er den såkaldte aktiesparekonto, som på forholdsvis kort tid er blevet enormt populær blandt rigtig mange danskere. Ved udgangen af første halvår havde omkring 772.000 danskere oprettet sådan en konto, og det tal er vokset med mere end 114.000 helt nye kontohavere på bare et enkelt halvt år, hvilket i den grad vidner om en markant og voksende interesse.

En stor del af forklaringen på denne pludselige fremgang skal findes i, at loftet for, hvor meget man egentlig må indbetale på kontoen, er blevet hævet i år til godt 174.000 kroner. Da den grænse blev sat op, fik mange danskere for alvor øjnene op for muligheden, og en hel bølge af nye opsparere valgte derfor at komme i gang med at investere en del af deres penge netop på denne måde.

En gunstig beskatning

En af de allervigtigste grunde til, at netop aktiesparekontoen formår at tiltrække så mange danskere, er den særligt gunstige beskatning, der helt automatisk følger med ordningen. Afkastet på kontoen bliver nemlig beskattet med sytten procent, hvilket er betydeligt lavere end den almindelige sats, der ellers typisk ligger på mindst syvogtyve procent eller i visse tilfælde endda en hel del højere end det.

Denne forskel i beskatningen kan over rigtig mange år vise sig at få ganske stor betydning for den enkelte opsparer og dennes samlede formue. Når afkastet beskattes mildere, bliver der nemlig mere tilbage til at vokse videre år efter år, og over et langt opsparingsforløb kan selv en ganske beskeden forskel i skatteprocenten ende med at udgøre et overraskende stort beløb på den endelige bundlinje.

Verdens bedste opsparere

Danskerne har gennem mange år haft et solidt ry som nogle af verdens allerbedste og mest disciplinerede opsparere, og det rygte er på ingen som helst måde ufortjent. Husstandene herhjemme lægger nemlig i gennemsnit en ganske pæn del af deres disponible indkomst til side hver eneste måned, og den samlede finansielle formue i de danske hjem er blandt de absolut højeste, man overhovedet finder nogen steder i verden.

Men netop her gemmer der sig faktisk også et ganske tankevækkende paradoks, som en nyere analyse for alvor har sat fokus på i den offentlige debat. For selvom danskerne er aldeles fremragende til at spare op, har de historisk set været langt mere tilbageholdende, når det kommer til rent faktisk at få deres opsparede penge til at vokse gennem investering, og det er præcis dét mønster, der nu ser ud til langsomt at vende.

Stadig plads til mange flere

Selvom fremgangen i den grad har været både tydelig og markant, er der stadigvæk et betydeligt uudnyttet potentiale, når man kigger lidt nærmere på de bagvedliggende tal. Kun omkring tretten procent af danskerne har nemlig på nuværende tidspunkt oprettet en aktiesparekonto, og det er faktisk et godt stykke under niveauet i nabolandet Sverige, hvor omtrent niogtredive procent af befolkningen benytter sig af en lignende ordning.

Netop denne markante forskel får flere forskellige stemmer i branchen til at opfordre til, at man herhjemme gør ordningen endnu mere attraktiv og tilgængelig for den helt brede befolkning. Nogle foreslår blandt andet, at det nuværende loft for de årlige indbetalinger bør hæves yderligere, så endnu flere almindelige familier får både lyst til og mulighed for at tage del i den voksende investeringskultur.

Vejen frem herfra

Når man forsøger at samle alle disse forskellige udviklinger ét sted, bliver det ganske tydeligt, at danskernes forhold til deres egne penge er inde i en reel og formentlig også ganske varig forandring. Det, der engang virkede både fjernt og forbeholdt nogle ganske få, er langsomt ved at blive en helt naturlig del af mange familiers hverdag og endda et emne, man taler forholdsvis åbent om ved middagsbordet derhjemme.

Eksperterne er dog samtidig ganske enige om, at den nye og voksende interesse hele tiden bør følges tæt af sund fornuft og en god portion tålmodighed, så begejstringen ikke pludselig løber af med folk. Enhver investering indebærer nemlig altid en vis risiko, og de fleste anbefaler derfor, at man sætter sig grundigt ind i tingene og tænker langsigtet, før man for alvor kaster sig ud i det nye investeringseventyr.