Pensionssparingen er baseret på en myte

En skuffende virkelighed

Der er en uhyggelig diskrepans mellem det, vi tror, vi får i pension, og hvad vi faktisk kan forvente. Ifølge fagredaktør Carsten Vitoft rammer Rådet for Afkastforventninger helt ved siden af skiven, når de beregner fremtidens afkast. Det er ikke en marginal fejl, men en fundamental misforståelse af markedet.

CBS-professor Finn Østrup og en række andre kapitalmarkedseksperter peger nu på en skræmmende konklusion. Danskernes forventede pensionsudbetalninger er sandsynligvis overvurderet med mindst ti procent. Det er et tal, der burde få os alle til at stoppe op og se nærmere på vores egen økonomi.

Konsekvensen er ikke abstrakt. Den betyder, at du i dag sparer for lidt op til din pensionsalder. Når du når frem, vil beløbet være mindre, end du har regnet med. Det er en stille krise, der er bygget ind i systemets grundlæggende antagelser.

Hvorfor rammer de ved siden af

Rådet for Afkastforventninger, der består af professorer fra CBS og Aarhus Universitet samt topfolk fra PFA, leverer de tal, der danner grundlag for dine pensionsprognoser. De opdaterer tallene hver halve år, og de er blevet det uundgåelige pejlemærke for hele branchen.

Problemet er, at prognoserne for de mere eksotiske aktivklasser er løbet løbsk. Private equity og hedgefonde er de værste syndere, men også ejendomme og almindelige aktier er mistet jordforbindelsen. De faktiske afkast på børsnoterede aktier ligger meget langt fra rådets forventninger.

Det er ikke kun de nye, mørke skænderier i markedet, der er problemet. Selv de traditionelle aktier har ikke leveret det, man har lovet. Det skaber en risiko, der ikke er priceret ind i de fleste danskernes livsplaner.

De optimistiske tal

Lad os kigge på de konkrete tal, der ligger til grund for kritikken. I rådets seneste prognose forventes et afkast på globale aktier på 7,7 procent. For private equity er tallet endnu mere optimistisk, nemlig 11,2 procent.

Sammenlignet med stats- og realkreditobligationer, som er sat til 3,1 procent, taler vi om en meget høj risikopræmie. Det er den ekstra gevinst, man skal have for at tage chancen. Men historisk set har denne præmie ikke været så stor, som rådets tal antyder.

Det er denne forskel, der skaber hullerne i pensionskasserne. Hvis afkastet ikke indtræffer, er der ikke nok til at dække de forpligtelser, der er indgået over for de nuværende og fremtidige pensionister.

Hvorfor nedjusteres der ikke

Man ville tro, at den åbenlyse fejl ville føre til en korrektion. I stedet står vi med en situation, hvor ingen vil skrive tallene ned. Hverken pensionsbranchen eller de fem store banker vil røre ved prognoserne.

Årsagen er en frygt for, at lavere afkastforventninger vil slå ned på danskernes lyst til at spare op. Det er en psykologisk barrierе, der er svær at bryde. Hvis man siger, at du får mindre, sparer du mindre, og det forværrer problemet.

Det er også en anerkendelse af, at afkastforventningerne tidligere har været for høje. At indrømme det, ville være en indrømmelse af et system, der har misledet folk i årevis. Derfor vælger man at lade være.

Hvad det betyder for dig

Denne udvikling er ikke kun en akademisk diskussion. Den berører hver eneste dansker, der har en pension. Hvis dine forventninger er baseret på tal, der er overvurderet, er din sikkerhedsnet ikke så stærkt, som du tror.

Det handler ikke om at stoppe med at spare, men om at spare anderledes. Du skal måske have en mere realistisk forventning til, hvor meget du kan forvente af din pension, og supplere med andre former for opsparing.

Det er en påmindelse om, at vi ikke kan stole blindt på de officielle tal. Vi skal selv tage ansvar for at forstå, hvad vores penge reelt kan yde. Det er en hård sandhed, men en, vi må acceptere, hvis vi vil have en tryg fremtid.