Den skjulte udgift der tømmer din bankkonto hver eneste måned

De fleste af os har efterhånden en hel lang stribe af dem, ofte uden egentlig at tænke nærmere over det i den travle hverdag. Vi taler her om de mange forskellige digitale abonnementer, der stille og roligt trækker penge fra vores bankkonto hver eneste måned, lige fra streamingtjenester og musik til træningsapps og forskellige nyhedsmedier. Hver enkelt af dem virker jo både billig og ganske uskyldig i sig selv, men lagt sammen udgør de en overraskende stor og ofte helt overset post i privatøkonomien.

En udgift ingen rigtig lægger mærke til

Det virkelig snedige ved abonnementer er netop, at de nærmest er designet til at være fuldstændig usynlige for os forbrugere i det daglige liv. I skarp modsætning til dengang man i gamle dage skulle tælle rede kontanter op og fysisk aflevere dem hen over disken, sker selve betalingen i dag helt automatisk og nærmest lydløst i baggrunden, uden at vi overhovedet behøver at løfte en finger eller tage aktivt stilling til den enkelte udgift.

Denne enorme bekvemmelighed er selvfølgelig en meget stor del af hele forretningsmodellens snedige genialitet, men den har unægteligt også en klar og tydelig bagside for den helt almindelige forbruger. Netop fordi pengene forsvinder så umærkeligt og automatisk hver måned, mister de fleste af os fuldstændig fornemmelsen for, hvor meget vi egentlig bruger i alt, og mange bliver derfor dybt overraskede den dag, de endelig lægger alle de små beløb sammen.

Tallene vil overraske dig

Når man først kigger lidt nærmere på de helt konkrete tal, bliver det ganske hurtigt tydeligt, hvor stort dette problem i virkeligheden er for den enkelte forbruger. Undersøgelser fra udlandet viser nemlig, at en helt gennemsnitlig forbruger i dag bruger omkring 200 dollar eller endnu mere hver eneste måned på forskellige abonnementer, hvilket samlet svarer til godt og vel 2.600 dollar på et helt år, en sum de færreste nogensinde havde regnet med.

Det allermest opsigtsvækkende af det hele er dog ikke engang selve beløbets anselige størrelse, men snarere hvor utrolig lidt vi selv aner om det. De samme undersøgelser afslører nemlig, at folk i gennemsnit tror, at de kun bruger omkring 86 dollar om måneden, altså faktisk under halvdelen af det reelle beløb. Denne enorme kløft mellem det, vi tror, og det, vi rent faktisk betaler, er næsten to en halv gange så stor, hvilket unægteligt er dybt tankevækkende.

Hvorfor vi undervurderer så groft

Men hvordan i alverden kan det overhovedet lade sig gøre, at så mange fornuftige mennesker tager så gevaldigt fejl om deres helt egne faste månedlige udgifter? En meget stor del af hele forklaringen skal uden tvivl findes i den enormt udbredte brug af automatisk betaling, hvor pengene trækkes helt af sig selv fra kontoen på nøjagtig den samme dato hver måned, uden at vi aktivt skal godkende eller bekræfte så meget som en eneste ting undervejs.

Når betalingen på denne måde sker helt uden nogen form for modstand eller bevidst handling fra vores egen side, så forsvinder samtidig den naturlige psykologiske bremse, der ellers normalt ville få os til at tænke os grundigt om en ekstra gang. Vi mærker ganske enkelt aldrig den mindste smerte ved at betale, og derfor glider den ene lille månedlige udgift efter den anden fuldstændig ubemærket ind i vores faste budget, hvor de så bliver liggende år efter år.

Glemte abonnementer vi stadig betaler for

En af de absolut mest ærgerlige konsekvenser af hele denne snigende udvikling er alle de mange abonnementer, som vi reelt for længst har glemt alt om, men som vi alligevel bliver ved med trofast at betale for måned efter måned. Flere forskellige undersøgelser peger samstemmende på, at langt over halvdelen af alle forbrugere har mindst et enkelt tilbagevendende abonnement kørende, som de enten helt har glemt eksisterer eller slet ikke længere bruger til noget.

Dette problem er på ingen måde ubetydeligt, for en overraskende stor del af alle de samlede abonnementsudgifter går faktisk direkte til tjenester, som vi næsten aldrig eller slet ikke overhovedet benytter os af i praksis. Det kan dreje sig om alt lige fra en gratis prøveperiode, man desværre glemte at opsige i tide, til en træningsapp fra et velment nytårsforsæt, der for længst er løbet ud i sandet, men som stadig helt trofast trækker penge hver måned.

Modreaktionen er begyndt

Heldigvis ser det nu endelig ud til, at rigtig mange forbrugere langsomt men sikkert er ved at vågne op og tage styringen helt tilbage over deres egen private økonomi. Et begreb som abonnementstræthed er nemlig for alvor begyndt at brede sig vidt og bredt, og i dag angiver omkring fire ud af ti mennesker, at de føler sig direkte overvældede af det store antal abonnementer og de mange tilbagevendende betalinger, de hele tiden skal forholde sig til.

Denne hastigt voksende frustration har heldigvis også ført til helt konkret handling ude i den virkelige verden. Næsten halvdelen af alle forbrugere opsagde faktisk mindst et enkelt abonnement i løbet af det allerseneste år, ofte som en direkte reaktion på endnu en kedelig prisstigning eller på den trættende følelse af simpelthen at have alt for mange forskellige tjenester at holde styr på. Virksomhederne er derfor nu nødt til at kæmpe hårdere end nogensinde.

Sådan får du styr på det

Den rigtig gode nyhed i hele denne sammenhæng er, at det faktisk er ganske nemt selv at tage hele kontrollen tilbage igen, hvis bare man virkelig sætter sig for det. Det allervigtigste og klart mest effektive første skridt er ganske enkelt at sætte sig ned en eneste gang og lave en helt komplet liste over samtlige de abonnementer, man i øjeblikket betaler for, et lille skridt som overraskende få mennesker nogensinde rent faktisk tager sig tid til.

Når man først har fået det fulde overblik stående helt sort på hvidt foran sig, bliver det pludselig meget lettere at træffe nogle rigtig fornuftige beslutninger og modigt skære alle de tjenester fra, man alligevel ikke rigtig bruger til noget. Mange økonomiske eksperter anbefaler desuden varmt, at man med helt jævne mellemrum gennemgår sine faste udgifter grundigt, så man undgår at betale alt for dyrt for den rene bekvemmelighed.