Oman venter på de to stjerner

Salalah har brug for at vise verden, at det ikke længere kun er om ørkensand og gamle skibe. I november 2026 lander Osman Sezener i Oman, og med sin taske bringer han mere end bare teknik. Han bærer to Michelin-stjerner fra sit hjerte i OD Urla i İzmir, og det er et voldsigt løft for et land, der traditionelt har stået lidt i skyggen af naboernes gastronomiske skæbner. Det er ikke kun en gæst, der ankommer. Det er et signal om, at den omaniske madscene er klar til at møde den internationale elite på lige fod.

Til gengæld er det ikke alene Sezener, der får æren af at repræsentere det højeste niveau. Han deltager i den femte udgave af Al Baleed Culinary Festival, som løber hele november måned. Festivalen er blevet et fast holdepunkt for gourmet-elskere, og i år er der lagt op til en særlig dynamik. Det handler om at blande globalt mesterskab med den dybe, lokale arv, der præger Dhofar-regionen. Det er en uge, hvor køkkenet bliver en scene for både prestige og stolthed.

Den konkrete tilstedeværelse af en kok med to stjerner ændrer stemningen i hele byen. Det er ikke bare en turist, der besøger en restaurant, men en anerkendt spiller, der anerkender Oman som en ægte gastronomisk destination. Denne anerkendelse er langsomt vokset, men i år er den uundgåelig. Det viser, at Oman har arbejdet hårdt på at skabe en infrastruktur, der kan imødekomme de højeste standarder i madverdenen. Det er en milepæl, der ikke kan overses.

Den internationale gæst

Frankie Wong er også inviteret til at løfte niveauet i salonen. Han vandt Michelin Guide Young Chef Award i 2025, og hans mad er en fascinerende blanding af fransk præg og japansk præcision, med en rød tråd af Hong Kong. Det er en profil, der passer perfekt til en festival, der vil vise, at grænser er til for at blive overskredet. Wongs tilstedeværelse understreger, at Oman ikke længere behøver at gemme sig bag generiske fusioner. Her tales der om konkrete retninger og håndværk, der er skarpere end nogensinde før.

Det er dog ikke kun asiatiske og europæiske navne, der fylder på gæstebogen. Marco Van Rutten fra Anantara Grand Hotel Krasnapolsky i Amsterdam er også med i rækken. Han bringer en anden slags erfaring med sig, nemlig den af at køre et ikonisk hotel i et af Europas mest turistudnyttede byer. Sammen med de andre internationale navne skaber de et netværk, der gør det muligt for lokale kokke at lære af de bedste, og for de bedste at lære af de lokale. Det er en symbiose, der fungerer begge veje.

Wongs baggrund i Hong Kong giver en unik vinkel på festivalen. Han forstår, hvordan man håndterer komplekse smagsoplevelser med en lethed, der er sjælden i denne del af verden. Hans tilgang til maden er præcis, men aldrig kold. Det er en balancegang, som de lokale kokke i Salalah kan drage stor nytte af. Det er en direkte overførsel af viden, der sker i realtid, og det er mere værd end nogen akademisk undervisning. Det er håndfæstet erfaring, der deles over fælles arbejdsflader.

Lokal stolthed i centrum

Men det er de lokale stemmer, der faktisk bærer festivalen. Chef Ammar Al Harthi og Chef Khalood Abdullah Jamaan Khazana fra Anantara Salalah står for to særlige aften, der markerer resortets tiårs jubilæum. De laver en fire-hands middag, der er ren, rå omanisk mad, serveret i restauranten Sakalan. Det er ikke en forestilling med ekstravagante garnityrer. Det er maden, som den er, med smagene fra Dhofar og de kulturelle historier, der hænger ved hver enkelt ingrediens. Det er en hyldest til rødderne, der ikke kan erstattes af nogen Michelin-stjerne udefra.

Der er også plads til nyere talenter som Mohamed Al Balushi fra Al Jabal Al Akhdar og Reem Al Rahbi fra Tivoli La Vie Muscat. De repræsenterer den bredere Minor Hotels gruppe, der arbejder sammen for at løfte standarden i hele sultanatet. Det er vigtigt, at festivalen ikke bare er en showcase for én enkelt ejendom. Det er en platform, hvor talenter fra forskellige dele af landet kan mødes og udveksle ideer. Det skaber en fælles identitet for omanisk mad, der er stærkere end summen af dens dele.

Jubilæumsaftenerne er designet til at være ærlige. De undgår den fælde, hvor man forsøger at imponere med teknik alene. I stedet lader de råvarerne tale. Det er en bevidst strategi, der viser, at Oman har noget at sige, uanset om der er stjerner eller ej. Det er en manifestation af selvtillid. De lokale kokke ved, hvad de har, og de er stolte af det. Denne stolthed smitter af på gæsterne, der får en mere autentisk og dybdegående oplevelse af den omaniske kultur.

Det asiatiske møde

På programmet står også en aften kaldet East Meets Elegance, der finder sted i restauranten Mekong. Her mødes Frankie Wong med Anantara Salalahs egne kokke Elvis Lai og Raveevan Kahawan til en seks-hands middag. Konceptet er at udforske skæringspunktet mellem fransk raffinement og asiatisk madkultur. Det er en udfordrende opgave, for man kan let falde i fælden med for mange smage, der konkurrerer om opmærksomheden. Men når man har talenter med denne baggrund, er risikoen en del mindre, og chancen for en rigtig god oplevelse er høj.

Denne aften er et godt eksempel på, hvordan festivalen bruger de internationale gæste som katalysatorer. De bringer ikke bare deres egne opskrifter med. De bringer en måde at tænke på, der udfordrer de lokale kokke til at tænke ud af boksen. Det er lærerig for alle involverede, og det giver gæsterne en oplevelse, der ikke kunne skabes ved bare at sende en kok til udlandet. Det er en dialog i køkkenet, der synliggøres på tallerkenen.

Seks-hands middagen er en ren præstation af teamwork. Der er seks hænder, der arbejder i takt, og det kræver en enorm grad af kommunikation og tillid. Det er en øvelse i magt og underkastelse, der finder sin balance i den fælles vision om en god ret. Det er en sjælden mulighed for at se denne form for samarbejde i aktion. Det er ikke kun maden, der imponerer, men også den menneskelige dynamik, der skaber den. Det er en fest for sanserne og for det professionelle håndværk.

Bagklog og kontekst

Festivalen er støttet af Experience Oman, Ministeriet for Arv og Turisme, Dhofar Municipality og Amouage. Det er et stærkt hold af backing, der viser, at mad er blevet en central del af Omanis turismestrategi. De forstår, at folk rejser for at opleve mad, ikke bare for at se seværdigheder. Det er en forandring i måden, hvorpå landet markedsfører sig selv, og det er en forandring, der kan ses i de stigende antal besøgende, der vælger Salalah som destination for gourmet-rejser. Det er en strategisk vinder.

For os, der følger med i madverdenen, er dette en interessant udvikling. Det viser, at Michelin-guiden og andre anerkendelser ikke kun er for Europa og Amerika. De er nu også for Mellemøsten, og det åbner døren for flere interessante destinationer. Det er en god ting for rejselysten, for der er altid brug for nye steder at opdage, og Oman viser, at det har masser at byde på, når det gælder mad. Så lad os ikke vente for længe med at tjekke det ud selv.

Partnerskabet med Amouage er også symbolisk. Det forbinder det olfattige med det smagelige. Det er en helhedstilgang til oplevelsen. Det viser, at Oman tænker i store buer. Det er ikke bare en festival, det er en bekræftelse af en national identitet. Det er en bekræftelse af, at Oman er klar til at stå på scenen. Det er en bekræftelse af, at vi har noget at sige. Det er en bekræftelse af, at vi er parat.