Tysklands fabrikker står stille, mens eksporten til Kina daler

Statistikkontorets tal fra sidste uge var ikke bare negative, de var en alarmklokke. Eksporten sank 2,3 procent i august, marken det tredje måned i træk. Det handler ikke om, at folk køber mindre i butikkerne, det handler om, at maskinerne i fabrikkerne står stille. Tyskland har i årtier leveret biler og præcisionsværktøj, men nu er der et tomt rum, hvor produktionen plejede at være. Arbejdsløsheden er nu på 6,2 procent, det højeste niveau siden 2016. Vi taler ikke om en akut krise, men om en stagnation, der æder væksten, og de store exportører kan ikke længere bære det hele alene.

Smerten mærkes allermost i Kina. Eksporten til landet er faldet næsten 10 procent siden januar, og det er ikke en midlertidig bølge. Det er en skifte i, hvordan handel fungerer globalt. Tyske biler, der engang var statussymboler i Shanghai, ligger nu i lagre, fordi kinesiske producenter har taget over med billigere og mere elektriske modeller. Det ændrer logikken i en industri, der er bygget op omkring eksport. Kan man ikke sælge til Kina, og kan man ikke sælge til USA pga. nye toldregler, er der kun ét sted tilbage. Det er det tyske hjemmemarked, som simpelthen ikke er stort nok til at bære væksten.

Det er ikke tilfældigt

Det er fristende at tro, at det her er en tilfældig svækkelse af det globale efterfølgelse af Kina. Men dataene fortæller en anden historie. Ifølge den tyske centralbank har eksporten til Kina faldet med 14 procent siden begyndelsen af året, og det er den største nedgang siden 2009. Det er ikke en midlertidig bølge, det er en strukturel forandring. De tyske producenter har i årtier bygget deres forretningsmodel op omkring at sælge til Kina, men nu er markedet mættet, og de kinesiske konkurrenter er blevet langt bedre til at producere billigt og hurtigt.

Det betyder, at de tyske fabrikker skal finde nye markeder, men det er ikke så let som det lyder. USA har indført nye toldregler på tyske biler, og EU er selv i en svækket situation, fordi forbruget er faldet. Det betyder, at de tyske producenter står med en dobbelt udfordring, de kan ikke eksportere til Kina, og de kan ikke eksportere til USA eller EU. Det er en situation, der ikke har set ligesiden siden 1970'erne, og den kræver en ny strategi, som de fleste store selskaber ikke har.

Energien er den nye flaskehals

Der er en anden faktor, der spiller ind, og det er energien. De tyske produktionsomkostninger er steget markant, fordi prisen på elektricitet og gas er højere end i de fleste andre lande. Det gør det svært for de tyske fabrikker at konkurrere med producenter i Polen, Tjekkiet eller Spanien, hvor energien er billigere. Ifølge en undersøgelse fra den tyske industriorganisation er energien nu den største udgiftspost for mange producenter, efter løn.

Det betyder, at nogle fabrikker har valgt at flytte produktionen ud af Tyskland. Det er ikke en stor ting i sig selv, men det er et tegn på, at den tyske industri er under pres. De store selskaber har penge og kan absorbere det, men de mindre virksomheder, som udgør rygraden i den tyske økonomi, har det sværere. Det betyder, at der er en risiko for, at den tyske industri bliver mere polariseret, med nogle få store selskaber, der holder sig i live, og mange små virksomheder, der lukker.

Industrien lever stadig

Det ville være let at konkludere, at den tyske industri er færdig, men det er den ikke. Der er stadig mange virksomheder, der finder nye veje. Nogle har investeret i automatisering, så de kan producere billigere. Andre har fundet nye markeder i Sydøstasien, hvor efterspørgslen er høj. Det er ikke en revolution, men det er en tilpasning, og det er det, der er vigtigt.

Den tyske økonomi er ikke i krise, men den er i en overgangsperiode. Det vil kræve tid og penge, men det er muligt. Det er ikke en død, det er en forvandling, og de virksomheder, der klarer det, vil komme stærkere ud på den anden side. Det er en proces, der vil tage mange år, men det er en proces, der er nødvendig.

Fremtiden er usikker

Det er svært at sige, hvad der sker i de kommende måneder. Det afhænger af, hvordan den globale økonomi udvikler sig, og hvordan de tyske virksomheder reagerer. Hvis eksporten fortsætter med at falde, så vil der være flere virksomheder, der lukker. Hvis eksporten stabiliseres, så vil der være en genopretning, men den vil tage tid.

Det er en usikker tid for den tyske økonomi, men det er også en tid med muligheder. De virksomheder, der er fleksible og innovative, vil finde nye veje. De, der ikke er det, vil blive efterladt. Det er en hård virkelighed, men det er også den virkelighed, vi lever i.

Ny strategi kræves

Den tyske økonomi har brug for en ny strategi. Det er ikke nok at fortsætte som før, det er nødvendigt at ændre. Det betyder, at der skal investeres i nye teknologier, nye markeder og nye forretningsmodeller. Det er ikke en let proces, men det er en nødvendig proces.

Det er en proces, der vil tage tid, men det er en proces, der er mulig. Den tyske økonomi er ikke død, men den er i en overgangsperiode. Det er en periode, der vil kræve mod og tålmodighed, men det er en periode, der vil føre til en stærkere økonomi i sidste ende.