Kan en vaccine mod helvedesild beskytte hjerne og hjerte? Dansk kæmpestudie skal give svar

Kunne noget så velkendt som en vaccine mod helvedesild vise sig at gøre langt mere end først antaget? Det spørgsmål står nu i centrum for et af de mest ambitiøse danske sundhedsstudier nogensinde. Forskere håber at kunne afdække, om vaccinen ud over at forebygge en smertefuld sygdom også kan beskytte både hjerne og hjerte, og resultaterne følges tæt af eksperter langt uden for landets grænser.

Et dansk kæmpestudie

Studiet bærer navnet DAN-ZOSTER og ledes af Tor Biering-Sørensen fra Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg. Bag projektet står Herlev og Gentofte Hospital sammen med Københavns Universitet, og blandt samarbejdspartnerne er Danske Lægers Vaccinations Service samt medicinalvirksomheden GSK. Ambitionen er at levere solid viden gennem et forsøg af sjælden størrelse og kvalitet.

Over en million danskere inviteres

Omfanget af studiet er svimlende. Mere end en million danskere på 65 år og derover modtager en invitation til at deltage, og op mod 162.000 personer ventes reelt at blive en del af forsøget. Deltagerne fordeles i to grupper, hvor den ene halvdel får vaccinen, mens den anden fungerer som kontrolgruppe. På den måde kan forskerne sammenligne udviklingen mellem dem, der er vaccineret, og dem, der ikke er.

Vaccinen mod helvedesild

Den vaccine, der bruges i forsøget, hedder Shingrix og gives i to doser. Der er tale om en såkaldt inaktiveret, rekombinant og adjuveret vaccine, som er udviklet til at beskytte mod helvedesild, en sygdom forårsaget af den samme virus, der giver skoldkopper. Helvedesild kan være både smertefuld og langvarig, og vaccinen er i forvejen anbefalet til ældre for at forebygge netop denne ubehagelige lidelse.

Hvad forskerne vil finde ud af

Selve kernen i DAN-ZOSTER er at undersøge, om vaccinen kan mindske risikoen for en række alvorlige tilstande. Forskerne vil se nærmere på, om de vaccinerede oplever færre tilfælde af blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertedød og demens. Hvis blot nogle af disse sammenhænge bekræftes, kan det få stor betydning for, hvordan vi i fremtiden tænker forebyggelse blandt den ældre del af befolkningen.

Spor fra tidligere forskning

Ideen kommer ikke ud af det blå, men bygger på flere internationale studier, der har peget i samme retning. Et stort studie fra Wales, offentliggjort i tidsskriftet Nature i 2025, fandt en lavere demensrisiko på 3,5 procentpoint, svarende til en relativ reduktion på omkring 20 procent. Et australsk studie i JAMA fra april 2025 pegede ligeledes på en lavere risiko, mens en metaanalyse fra september samme år antydede omkring 18 procent lavere risiko for blodprop.

Et forsigtigt blik på årsagerne

Hvorfor en vaccine mod helvedesild skulle kunne påvirke både hjerne og hjerte, er endnu ikke fuldt forstået, og det er netop en del af det, forskningen skal blive klogere på. Sammenhængene fra de tidligere studier er observationer, som skal bekræftes gennem et kontrolleret forsøg, før man kan sige noget sikkert. Derfor er et stort og veltilrettelagt studie som DAN-ZOSTER så vigtigt for at skille tilfældigheder fra reelle effekter.

Resultater på vej i etaper

Danskerne skal dog væbne sig med tålmodighed, for svarene kommer ikke på én gang. Selve studiet gik i gang i maj 2026, efter at invitationerne var sendt ud i slutningen af april. De første resultater, der handler om hjerte-kar-sygdom, ventes allerede i 2027, mens de mere langsigtede konklusioner om demens først forventes at foreligge omkring 2029, når der er gået tilstrækkelig tid til at følge deltagerne.

Et pragmatisk forsøg i stor skala

En af styrkerne ved DAN-ZOSTER er, at det er tilrettelagt som et pragmatisk og randomiseret forsøg. Det betyder, at det foregår tæt på virkelighedens hverdag frem for under kunstige laboratorieforhold, samtidig med at deltagerne fordeles tilfældigt mellem grupperne. Kombinationen af den store skala og den grundige metode giver resultaterne en tyngde, som mindre undersøgelser sjældent kan matche i troværdighed.

Deltagernes vigtige bidrag

For de titusindvis af ældre, der siger ja til at være med, handler deltagelsen om mere end blot dem selv. Ved at stille sig til rådighed for forskningen er de med til at skabe viden, som potentielt kan hjælpe millioner af mennesker i fremtiden. Den slags store befolkningsstudier er kun mulige, fordi mange almindelige borgere vælger at bidrage, og netop den brede opbakning er med til at gøre dansk sundhedsforskning internationalt anerkendt.

Forebyggelse frem for behandling

Studiet føjer sig ind i en større tendens, hvor sundhedsvæsenet i stigende grad retter blikket mod forebyggelse frem for kun at behandle sygdom, når den først er opstået. Med en aldrende befolkning og et voksende antal mennesker, der rammes af demens og hjerte-kar-sygdom, kan selv små forebyggende effekter få stor betydning for både den enkeltes livskvalitet og for presset på hele sundhedssystemet.

Hvad det kan betyde for danskerne

Skulle studiet bekræfte, at vaccinen har en beskyttende effekt, kan det bane vejen for nye anbefalinger, der rækker langt ud over Danmarks grænser. Uanset resultatet vil den viden, forskerne indsamler, være værdifuld i kampen mod nogle af vor tids mest udbredte sygdomme. For de mange deltagere handler det samtidig om at bidrage til en fælles indsats, der kan komme kommende generationer til gode.