Vi tilbringer en tredjedel af livet i sengen, men mange danskere sover dårligt. God søvnhygiejne handler om de vaner og de rammer i soveværelset, der hjælper os til at sove bedre. Her er, hvad forskningen siger om temperatur, mørke, skærme og faste rytmer.
Vi tilbringer omkring en tredjedel af hele vores liv i sengen, og alligevel kæmper mange danskere nat efter nat for at falde i søvn eller for at sove igennem. Heldigvis kan små ændringer i soveværelset og i vores daglige vaner gøre en overraskende stor forskel for nattesøvnen. Nøgleordet er søvnhygiejne.
Hvad er søvnhygiejne?
Søvnhygiejne er en samlebetegnelse for alle de vaner og forhold i omgivelserne, der hjælper os til at sove bedre. Det handler altså ikke om medicin eller sovepiller, men om de helt almindelige valg, vi træffer i løbet af dagen og især i timerne op til sengetid.
Forskningen peger på, at rammerne omkring søvnen betyder mindst lige så meget som antallet af timer. Et roligt, mørkt og køligt soveværelse kan sammen med faste rutiner for mange mennesker være selve vejen til en dybere og langt mere afslappende søvn nat efter nat.
Et køligt soveværelse
En af de bedst dokumenterede faktorer er selve temperaturen i soveværelset. De fleste mennesker sover bedst i et forholdsvis køligt rum, typisk mellem seksten og atten grader, hvor luften føles frisk og behagelig uden at være direkte kold.
Grunden er, at kroppens egen temperatur falder en smule, netop når vi falder i søvn. Et køligt soveværelse understøtter dette naturlige fald og gør det lettere at glide ned i de dybe søvnstadier, hvor kroppen for alvor restituerer og lades op til den næste dag.
Mørke er afgørende
Mørke spiller en helt central rolle for en god nattesøvn. Når der er mørkt omkring os, danner kroppen hormonet melatonin, der fortæller hjernen, at det er tid til at sove, mens selv svagt lys kan forstyrre denne følsomme proces ganske betydeligt.
Derfor anbefaler eksperter et så mørkt soveværelse som overhovedet muligt, gerne med mørklægningsgardiner, der holder både gadelys og morgensol ude. Selv små lyskilder som en lysende oplader eller et standby-lys kan for nogle mennesker være nok til at genere søvnen.
Skærmene og det blå lys
En af vor tids største søvntyve er uden tvivl skærmene. Lyset fra telefoner, tablets og computere indeholder meget af det blå lys, som er særligt effektivt til at bremse produktionen af melatonin og dermed narre hjernen til at tro, at det stadig er lyse dag.
Mange søvnforskere anbefaler derfor at lægge skærmene helt væk mindst en time før sengetid og i stedet finde roligere aktiviteter. En god bog, lidt afdæmpet musik eller en kort aftentur kan hjælpe både krop og sind med at falde til ro inden natten.
Kaffe, alkohol og timing
Det, vi drikker, har også stor betydning for søvnen. Koffein er et stærkt stof, der kan blive i kroppen i mange timer, og derfor råder eksperter til at undgå kaffe, cola og energidrikke fra først på eftermiddagen, hvis man er følsom over for det.
Alkohol bliver ofte fejlagtigt brugt som et sovemiddel, fordi det kan gøre os behageligt døsige. I virkeligheden forringer det søvnens kvalitet i løbet af natten og fører til en mere urolig og overfladisk søvn, hvor man vågner langt mindre udhvilet.
Fast rytme, bedre søvn

En af de allervigtigste vaner er at holde en fast døgnrytme. Ved at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, også i weekenden, hjælper man kroppens indre ur med at finde en stabil og forudsigelig rytme, som den kan stole på.
Dagslys om morgenen er en effektiv hjælper i den sammenhæng, fordi det skruer ned for melatonin og klart signalerer, at dagen nu er begyndt. En fast rytme gør det med tiden lettere både at falde i søvn om aftenen og at vågne frisk og oplagt om morgenen.
Sengen er til søvn
Endelig kan det hjælpe at lære hjernen, at sengen først og fremmest er et sted til søvn og hvile. Hvis man både arbejder, ser fjernsyn og spiser i sengen, kan hjernen få svært ved at forbinde stedet med den ro og afslapning, som søvnen kræver.
Kan man ikke sove, anbefaler mange eksperter at stå op igen og lave noget stille og roligt, indtil man bliver søvnig, i stedet for at ligge og vende og dreje sig. Frem for alt hjælper det at slippe presset, for søvn kan sjældent tvinges frem med viljen alene.

Keep subscribing to William JørgensenHer next filing reaches you the moment it publishes, on her own subdomain.
Subscribe
