Forbruget stagnerer, men resistensen stiger: Danmarks kamp mod de modstandsdygtige bakterier

Jeg skriver ofte om de mennesker, der holder sundhedsvaesenet oppe uden at faa ret meget tak for det. Bag ved store overskrifter om medicin og forskning staar sygeplejersker, bioanalytikere og rengoeringspersonale, som hver dag kaemper en usynlig kamp mod bakterier. Netop den kamp er blevet lidt svaerere, viser den nye aarlige rapport om antibiotika og resistens i Danmark. Lad mig forsoege at forklare tallene i et sprog, hvor ingen behoever at blive bange.

Et lyspunkt i tallene

Lad os begynde med den gode nyhed, for den er faktisk vaerd at holde fast i. Ifoelge DANMAP-rapporten er danskernes samlede forbrug af antibiotika i 2024 stort set uaendret sammenlignet med 2023. Det lyder maaske kedeligt, men det er foerste gang, at den stigning, vi saa efter coronapandemien, er stoppet op. Efter aar med bekymrende vaekst er det et lille, men vigtigt tegn paa, at udviklingen kan vendes.

Faerre antibiotika mod luftvejsinfektioner

Ser man taettere paa tallene, gemmer der sig flere opmuntrende detaljer i rapporten. Forbruget af antibiotika mod luftvejsinfektioner faldt saaledes med syv procent i loebet af 2024. Allermest markant var faldet blandt boern, hvor der blev brugt hele treogtyve procent faerre af den slags antibiotika. Det tyder paa, at baade laeger og familier er blevet bedre til kun at bruge medicinen, naar den virkelig er noedvendig.

Men resistensen stiger fortsat

Desvaerre stopper de gode nyheder her, for bakterierne staar ikke stille. Selvom forbruget er bremset op, viser rapporten, at modstandsdygtigheden over for flere typer antibiotika fortsat stiger. Det er det paradoks, som forskerne kaemper med, for resistens bygger sig op over mange aar og forsvinder ikke af sig selv. Selv et uaendret forbrug er altsaa ikke nok, hvis de allerede resistente bakterier faar lov at brede sig.

Klebsiella og de farlige bakterier

Et af de tal, der bekymrer eksperterne mest, handler om en bakterie ved navn Klebsiella pneumoniae. Ifoelge rapporten oversteg resistensen for denne bakterie ti procent i blodforgiftninger i 2024, hvilket er et alvorligt niveau. Blodforgiftning er en livstruende tilstand, hvor det er helt afgoerende, at antibiotikaen rent faktisk virker. Naar bakterierne her bliver svaerere at behandle, bliver selv rutineret hospitalsbehandling pludselig mere risikabel.

Udbrud paa hospitalerne

Bekymringen gaelder ikke kun enkelte bakterier, men ogsaa maaden, de spreder sig paa. Rapporten beskriver flere udbrud af saakaldte carbapenemase-producerende bakterier samt af den kendte MRSA baade paa hospitaler og i det naere sundhedsvaesen. Den slags udbrud kraever et enormt arbejde at inddaemme, saa smitten ikke naar videre til svage patienter. Det er ofte her, plejepersonalets grundige rutiner bliver den vigtigste forsvarslinje.

Hvad er antibiotikaresistens

For at forstaa alvoren er det vaerd kort at forklare, hvad resistens egentlig betyder. Antibiotika er den medicin, vi bruger til at slaa sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, naar kroppen ikke kan klare det selv. Men bakterier kan med tiden udvikle forsvar, saa medicinen ikke laengere bider paa dem, og saa taler vi om resistens. Jo mere og jo mere skoedesloest vi bruger antibiotika, desto hurtigere laerer bakterierne at overleve.

Hvorfor det angaar os alle

Man kunne tro, at resistens kun er noget, der vedroerer alvorligt syge paa hospitalerne. Men sandheden er, at virksom antibiotika er en stilfaerdig forudsaetning for en lang raekke helt almindelige behandlinger. Alt fra en planlagt operation til kemoterapi og et enkelt betaendt saar bygger paa, at vi kan stole paa medicinen. Mister vi den sikkerhed, bliver mange indgreb, vi i dag tager for givet, pludselig langt farligere.

En national handlingsplan

Myndighederne er godt klar over problemet og har forsoegt at svare igen med en samlet plan. I juni 2025 offentliggjorde Sundhedsministeriet en ny national handlingsplan mod antibiotikaresistens hos mennesker. Ifoelge planen skal indsatsen samle sig om fire omraader, nemlig at bekaempe resistens, at sikre forsyningen af medicin, at forebygge infektioner og at styrke det internationale samarbejde. Det er en erkendelse af, at bakterier ikke respekterer landegraenser.

Overvaagning gennem DANMAP

Grunden til, at vi overhovedet kender disse tal, er et taalmodigt overvaagningsarbejde bag kulisserne. DANMAP staar for den danske overvaagning af antibiotikaforbrug og resistens og udgives af DTU Foedevareinstituttet og Statens Serum Institut. Aar efter aar indsamler og sammenligner de data fra mennesker, dyr og foedevarer for at opdage nye tendenser. Uden dette arbejde ville resistensen kunne vokse i det skjulte, indtil det var for sent at gribe ind.

Plejepersonalets rolle

Bag statistikkerne findes de mennesker, som jeg helst vil skrive om, nemlig dem paa gulvet. Det er sygeplejersken, der spritter haender af for tiende gang paa en vagt, og bioanalytikeren, der undersoeger den ene proeve efter den anden. Det er dem, der isolerer en smittet patient midt om natten, saa en hel afdeling ikke bliver ramt. Denne stille, gentagne indsats er en af de vigtigste grunde til, at resistensen trods alt holdes nogenlunde i skak.

Et faelles ansvar

Til sidst er det vigtigt at huske, at kampen mod resistens ikke kun kan overlades til sygehusene. Som en af de ansvarlige eksperter fra Statens Serum Institut har udtrykt det, fortsaetter resistensen med at stige, og derfor maa vi stadig vaere meget opmaerksomme paa, hvordan vi bruger antibiotika. Det betyder, at vi som patienter ikke skal presse paa for at faa antibiotika, som vi ikke har brug for. Ansvaret hviler paa os alle, fra ministeren til den enkelte borger med ondt i halsen.

Det stille arbejde fortsaetter

Naar jeg laeser en rapport som denne, taenker jeg ikke foerst paa tallene, men paa menneskene bag dem. Bakterierne bliver ved med at udvikle sig, og derfor holder det forebyggende arbejde aldrig helt fri. Men saa laenge vi har dygtige fagfolk og en aarvaagen overvaagning, staar vi trods alt ikke magtesloese. Jeg vil blive ved med at skrive om dem, der hver dag holder den usynlige linje, saa vi andre kan sove roligt.