DMI på arktisk togt: Målinger mellem Grønland og Canada skal forbedre klimamodeller

Klimaforandringerne i Arktis følges tæt fra dansk side, og en ny ekspedition kaster lys over, hvordan havet omkring Grønland forandrer sig. En forsker fra Danmarks Meteorologiske Institut har tilbragt flere uger til søs for at indsamle data, der skal gøre de danske klimamodeller endnu mere præcise. Målingerne kan i sidste ende få betydning langt ud over det arktiske farvand.

Tre uger til søs

Bag ekspeditionen står Chuncheng Guo, oceanograf ved Danmarks Meteorologiske Institut. Han tilbragte tre uger til søs i farvandet mellem Grønland og Canada. Mere præcist foregik arbejdet i North Water-polynyaen, også kaldet Pikialasorsuaq, som ligger mellem det nordvestligste Grønland og Canada, et område af stor betydning for havforskningen.

Målinger af temperatur og saltholdighed

Undervejs på togtet indsamlede forskeren en række vigtige data om havet i regionen. Ved hjælp af såkaldte CTD-profiler samt indsamling af vandprøver blev både temperatur og saltholdighed målt gennem vandsøjlen. Disse to størrelser er helt centrale, når man vil forstå, hvordan havet i området opfører sig og udvikler sig over tid.

Hvorfor det er vigtigt

Målingerne af temperatur og saltholdighed er ikke blot tal på et papir. De giver forskerne ny viden om havstrømme, om gletsjernes smeltning og om havisen i området. Netop dette farvand nordvest for Grønland er præget af et komplekst samspil mellem strømme, smeltevand og is, som er afgørende for at forstå de større klimaforandringer i Arktis.

Forbindelsen til AMOC

En af de helt store sammenhænge, som dataene skal belyse, er den atlantiske strøm kendt som AMOC. Ifølge forskeren kan de indsamlede observationer nu bruges til at supplere modellerne med viden om, hvordan smeltevandet påvirker havet på både regional og stor skala, herunder netop denne betydningsfulde havstrøm i Atlanterhavet.

AMOC spiller en central rolle for klimaet i store dele af verden, og forandringer i denne strøm kan få vidtrækkende konsekvenser. Derfor er selv målinger fra et forholdsvis afgrænset farvand ud for Grønland vigtige brikker i et langt større puslespil, som forskere verden over i disse år forsøger at samle.

Et supplement til modellerne

Ekspeditionen føjer sig til Danmarks Meteorologiske Instituts mangeårige arbejde i farvandet ud for Qaanaaq. Ifølge Chuncheng Guo var det ud over selve målingerne en enestående mulighed at være om bord på skibet sammen med andre havforskere. Samarbejdet på tværs af fagfolk er med til at styrke kvaliteten af den viden, der bringes med hjem.

De observerede forhold gør det muligt at teste og forbedre de klimamodeller, som instituttet arbejder med til daglig. Modeller er kun så gode som de data, de bygger på, og netop derfor er direkte målinger i felten så værdifulde. De virkelige observationer kan afsløre, om modellerne rammer plet, eller om de skal justeres.

En ny klimamodel til Grønland

Arbejdet falder sammen med, at en ny generation af instituttets regionale klimamodel nu er klar til brug i Grønland. Det betyder bedre klimafremskrivninger for området og mere præcise vurderinger af, hvor meget indlandsisen vil bidrage til den globale havstigning i fremtiden. Bedre modeller giver dermed et bedre grundlag for at træffe beslutninger.

Del af et arktisk netværk

Danmarks Meteorologiske Institut styrker samtidig sit internationale samarbejde om arktisk forskning. Instituttet er nu blevet officielt medlem af UArctic, University of the Arctic, en beslutning der blev truffet ved UArctic Assembly 2026, som for nylig fandt sted i Tórshavn på Færøerne. Medlemskabet knytter danske forskere endnu tættere til internationale kolleger.

Et bredt netværk er vigtigt i arktisk forskning, hvor udfordringerne sjældent stopper ved landegrænser. Havstrømme, is og klima hænger sammen på tværs af regioner, og derfor kræver forståelsen af dem et tæt samarbejde mellem forskere fra mange lande. Medlemskabet af UArctic understøtter netop denne form for videndeling på tværs.

Mødet med lokalsamfundet

Ekspeditionen handlede dog ikke kun om måleudstyr og data. Under en åbent hus-dag besøgte omkring 100 beboere fra Qaanaaq skibet for at se forskernes arbejde på nært hold. Sådanne møder mellem forskere og lokalbefolkning kan være med til at skabe forståelse for, hvorfor forskningen i netop dette område er så vigtig for fremtiden.

Samlet set viser ekspeditionen, hvordan konkrete målinger til søs kan blive til bedre klimamodeller og dermed mere pålidelig viden om fremtiden. Med nye data fra farvandet mellem Grønland og Canada, en opdateret klimamodel og et styrket internationalt netværk står dansk arktisk forskning godt rustet til at følge de forandringer, der former Arktis.