Nye EU-regler for betalinger på vej: Sådan kan PSD3 ændre din hverdag

Måden, vi betaler på i Danmark og resten af Europa, står over for en større forandring. Efter planen er nye fælles EU-regler for betalinger på vej, og de kan få betydning for alt fra bankernes apps til den måde, vi beskyttes mod svindel på.

Det hele handler om det, der i fagsprog kaldes PSD3 og PSR. Bag de tekniske forkortelser gemmer sig et forsøg på at opdatere reglerne, så de passer bedre til en verden, hvor kontanter fylder mindre og digitale betalinger fylder stadig mere.

Fra PSD2 til PSD3

De nuværende regler, kendt som PSD2, har i flere år dannet rammen om europæiske betalinger. Ifølge forslaget vil EU nu erstatte dem med en nyere version, PSD3, suppleret af en forordning kaldet PSR, der skal gælde mere direkte i alle medlemslande.

Formålet er ifølge det oplyste at styrke beskyttelsen af forbrugerne, øge konkurrencen på markedet og gøre reglerne mere ensartede på tværs af EU. Samtidig er et centralt mål at gøre det sværere for svindlere at snyde helt almindelige kunder.

Bedre beskyttelse mod svindel

En af de mest omtalte ændringer handler netop om svindel. Ifølge forslaget skal betalingsudbyderne bære det fulde ansvar i sager, hvor kunder narres af såkaldt spoofing, altså hvor svindlere udgiver sig for at være banken eller en offentlig myndighed.

Det er en markant ændring i forhold til i dag. Efter de gældende regler kan kunder i visse tilfælde selv hænge på et tab op til en vis grænse, men den grænse ser ifølge planerne ud til at forsvinde i den type sager, hvilket flytter risikoen over på udbyderne.

Mere åbenhed og kontrol

Reglerne lægger også op til mere gennemsigtighed. Blandt idéerne er såkaldte tilladelses-oversigter, hvor forbrugerne nemt kan se, hvilke virksomheder der har fået adgang til deres bankdata, og i givet fald trække den adgang tilbage igen.

Derudover skal der ifølge forslaget indføres en kontrol af, om navnet og kontonummeret på en modtager passer sammen, inden man sender penge. En sådan kontrol kan hjælpe med at fange fejl og forsøg på svindel, før pengene overhovedet forlader kontoen.

Nye krav til virksomhederne

For bankerne og fintech-virksomhederne betyder ændringerne en stribe nye krav. Ifølge det oplyste stilles der blandt andet skærpede betingelser for at få og beholde en licens, herunder krav om mere kapital og planer for, hvordan en virksomhed i værste fald kan lukke kontrolleret ned.

Samtidig lægges der op til, at betalingsinstitutter skal have samme adgang til de centrale betalingssystemer som de traditionelle banker. Det kan på sigt give de nyere aktører bedre muligheder for at konkurrere på lige fod med de etablerede spillere.

Hvornår træder reglerne i kraft

Selvom der tales meget om reglerne, er de endnu ikke fuldt på plads. Ifølge de tilgængelige oplysninger ventes de tidligst at træde i kraft i løbet af 2026 eller senere, blandt andet fordi dele af pakken først skal omsættes til national lovgivning.

Forordningsdelen, PSR, er tænkt til at gælde mere direkte, når den offentliggøres, mens direktivet PSD3 skal indarbejdes i de enkelte landes love. Det betyder, at der stadig kan gå noget tid, før danskerne mærker de fulde konsekvenser i hverdagen.

Hvad det betyder for danskerne

For almindelige forbrugere er budskabet grundlæggende positivt. Reglerne er skruet sammen med det formål at gøre digitale betalinger tryggere, give bedre overblik over egne data og lægge mere af ansvaret for svindel over på de professionelle udbydere.

For en betalingsnation som Danmark, hvor kontanter allerede spiller en lille rolle, kan et fælles og opdateret regelsæt vise sig at være vigtigt. Det handler i sidste ende om tilliden til de systemer, vi bruger, hver eneste gang vi betaler.