Danmark får vildere natur: De første naturnationalparker åbner i 2026

Vild natur får i disse år mere plads i Danmark. Et af de mest markante tiltag er etableringen af naturnationalparker, store områder hvor naturen i højere grad får lov til at passe sig selv. Formålet er at styrke biodiversiteten og give danskerne mulighed for at opleve en vildere og mere oprindelig natur end den, mange til daglig er vant til.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en naturnationalpark egentlig er, hvilke parker der er på vej, hvordan de skal forvaltes med urørt skov og store græssere, samt hvad projektet betyder for både naturen og de mennesker, der skal bruge områderne. Oplysningerne bygger blandt andet på Naturstyrelsen.

Hvad er en naturnationalpark

Ifølge Naturstyrelsen er en naturnationalpark et område, hvor naturen får plads til at være natur, samtidig med at området byder på oplevelser i vild natur. Tanken er, at hensynet til biodiversitet og naturlige processer vejer tungere end for eksempel landbrug, så naturen i højere grad kan udvikle sig på sine egne præmisser.

Det er Naturstyrelsen, der står for at etablere og forvalte parkerne. Samlet set er der ifølge Naturstyrelsen planlagt 15 naturnationalparker rundt om i landet, og derudover kommer en bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled tæt på København, så også byboere får let adgang til vildere natur i hverdagen.

De første parker åbner

Ikke alle parker åbner på én gang. Efter planen skal de tre første naturnationalparker, Stråsø, Almindingen og Tranum, åbne i løbet af 2026, mens de øvrige områder følger senere. Ifølge oplysningerne ventes en stor del af de resterende parker tidligst at kunne åbne omkring 2028, efterhånden som de bliver færdige.

De tre første parker ligger spredt i landet. Stråsø ligger i Vestjylland mellem Herning og Holstebro, Tranum ligger ved Jammerbugten i Nordjylland, mens Almindingen ligger på Bornholm. Placeringen i forskellige dele af landet betyder, at flere danskere får en naturnationalpark inden for rimelig rækkevidde.

Urørt skov og vild natur

En central del af konceptet er såkaldt urørt skov. Ifølge Naturstyrelsen indebærer det, at der ikke drives skovbrug i områderne, så træerne får lov til at vokse, ældes og til sidst falde om af sig selv. Formålet er at fremme biodiversiteten ved at lade naturens egne dynamikker råde frem for kommerciel drift.

Når skoven henlægges som urørt, opstår der levesteder, som ellers er sjældne i en dyrket skov. Døde og væltede træer bliver til gavn for svampe, insekter og fugle, og over tid kan et mere varieret og artsrigt naturområde vokse frem, hvor mange forskellige arter kan finde både føde og ly gennem året.

Store græssere former naturen

I stedet for at pleje naturen med maskiner satser man i naturnationalparkerne på store græssende dyr. Ifølge Naturstyrelsen kan dyr som kvæg, krondyr, elg og heste være med til at forme landskabet gennem deres græsning, så det ikke gror til, men i stedet holdes åbent og varieret på en mere naturlig måde.

Ideen er, at de store græssere efterligner den rolle, som vilde dyr har spillet i naturen gennem årtusinder. Når forskellige arter græsser side om side, kan en ensformig græsflade med tiden forvandles til en mere artsrig natur, hvor både planter og dyr får bedre betingelser end i et intensivt plejet landskab.

Vand og adgang for publikum

Ud over græsning arbejder man også med vandet i områderne. Ifølge Naturstyrelsen fjernes grøfter flere steder, så små søer, vådområder og moser kan genopstå. Den slags naturgenopretning er med til at skabe fugtige levesteder, som er vigtige for en lang række dyr og planter i den danske natur.

Selv om dyrene holdes inde med hegn, er parkerne fortsat åbne for publikum. Ifølge Naturstyrelsen kan man besøge områderne og opleve den vilde natur på nært hold, hvilket betyder, at hensynet til biodiversiteten og ønsket om friluftsliv forsøges forenet inden for de samme områder.

Et vildere Danmark

Naturnationalparkerne er en del af en bredere bestræbelse på at give plads til vildere natur i Danmark. Med i alt 15 planlagte parker samt den bynære park ved Kalvebod Fælled er der tale om et projekt, der over tid kan sætte tydelige spor i det danske landskab og i danskernes forhold til naturen omkring dem.

Det bliver interessant at følge, hvordan de første parker udvikler sig, når de åbner, og hvordan naturen reagerer på mere plads og færre indgreb. For nu tegner naturnationalparkerne et billede af et Danmark, der forsøger at give en større del af landet tilbage til den vilde natur, til gavn for både biodiversitet og oplevelser.