Den grønne trepartsaftale skal forvandle det danske landskab

Danmark har taget hul på en historisk omlægning af sit landskab. Gennem den såkaldte grønne trepartsaftale skal store landbrugsarealer i de kommende år forvandles til ny skov og natur. Ambitionerne er så store, at aftalen af mange bliver beskrevet som en af de mest omfattende forandringer af det danske landskab i nyere tid, med vidtrækkende betydning for både klima og natur.

Baggrunden for aftalen er et ønske om at nå flere mål på én gang. Danmark skal både reducere sin udledning af drivhusgasser, styrke den trængte natur og forbedre vandmiljøet. Ved at samle disse hensyn i én stor plan forsøger man at skabe en mere sammenhængende og langsigtet løsning, frem for at behandle problemerne hver for sig i mindre skridt.

Hvad er trepartsaftalen

Aftalen bærer det officielle navn Aftale om et grønt Danmark og blev indgået tilbage i november 2024. Den blev til i et samarbejde mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer samt flere andre organisationer. At så forskellige parter kunne blive enige, betragtes i sig selv som et vigtigt gennembrud i den grønne omstilling.

Selve aftalen udgør en overordnet ramme for en gennemgribende omstilling af det danske landskab, landbrug og arealanvendelse. Formålet er at indfri en række mål inden for klima, natur og vandmiljø på samme tid. Det er med andre ord ikke blot en enkelt indsats, men en samlet plan, der skal ændre den måde, vi bruger den danske jord på i fremtiden.

250.000 hektar ny skov

Et af de mest markante elementer i planen er en massiv udvidelse af skovarealet. Målet er intet mindre end at etablere hele 250.000 hektar ny skov rundt omkring i landet. Det er et areal af en størrelse, som vil kunne mærkes tydeligt i landskabet, og som over tid vil ændre mange danskeres nære omgivelser og naturoplevelser betydeligt.

Ny skov har en lang række gavnlige effekter på én og samme tid. Træerne optager og binder CO2 fra atmosfæren, hvilket gavner klimaet, samtidig med at skoven skaber levesteder for dyr og planter og dermed styrker biodiversiteten. Oveni bidrager skovene også til at beskytte grundvandet og forbedre kvaliteten af det vand, vi drikker.

140.000 hektar landbrugsjord omlægges

Ud over den nye skov skal store landbrugsarealer også have en helt ny funktion. Planen lægger op til at omdanne 140.000 hektar lavtliggende landbrugsjord til natur. Der er ofte tale om kulstofrige og drænede lavbundsjorder, som i årtier har været brugt til dyrkning, men som nu i stedet skal have lov til at udvikle sig i en mere naturlig retning.

Netop denne omlægning har stor betydning for klimaet. Når man genvander de tidligere drænede lavbundsjorder, bremser man den udledning af drivhusgasser, som ellers sker, når det kulstofrige jord tørrer ud og nedbrydes. På den måde bliver arealer, der før belastede klimaet, forvandlet til en del af løsningen på den grønne udfordring.

Ny natur og flere levesteder

Omlægningen af landskabet handler ikke kun om skov og klima, men i høj grad også om at give plads til mere vild natur. Ifølge planen skal der skabes en række forskellige naturtyper, blandt andet heder, enge, ådale og moser. Det er levesteder, som mange arter er dybt afhængige af, men som er blevet stadig sjældnere i det intensivt dyrkede danske landskab.

Ved at genskabe disse naturtyper håber man at kunne vende noget af den negative udvikling for biodiversiteten. Den danske natur har længe været under pres, og mange arter kæmper for at overleve i et landskab, der er præget af intensiv arealanvendelse. Mere sammenhængende natur kan give dyr og planter bedre muligheder for at trives og sprede sig.

Landbrugets første CO2-afgift

En anden banebrydende del af aftalen er indførelsen af den allerførste CO2-afgift på landbrugets udledninger i Danmark. Landbruget har hidtil stået uden for denne type afgift, men det ændrer aftalen nu på. Det er et markant skridt, eftersom landbruget forventes at stå for omkring halvdelen af Danmarks samlede CO2-udledning i 2030.

Afgiften indfases gradvist, så erhvervet får tid til at tilpasse sig. Tanken er, at afgiften frem mod 2035 efterhånden skal nærme sig det niveau, der gælder for andre erhverv. For forbrugerne ventes den direkte meromkostning at blive forholdsvis beskeden, anslået til i omegnen af 10 til 15 øre eller cent per liter mælk, ifølge de foreliggende beregninger.

En ambitiøs plan der skal føres ud i livet

Selvom aftalen er blevet hilst velkommen af mange, understreger eksperter, at den afgørende opgave nu bliver at føre planerne ud i livet. Michael Svarer, der er formand for den ekspertgruppe, som har rådgivet regeringen, er blandt de centrale figurer bag anbefalingerne. Den praktiske gennemførelse over de kommende år bliver den virkelige prøve.

Lykkes det, kan den grønne trepartsaftale ikke blot forandre det danske landskab, men også blive et forbillede for andre lande, der står over for lignende udfordringer. Kombinationen af mere skov, mere natur og en afgift på landbrugets udledninger repræsenterer et forsøg på at tænke klima og natur sammen på en ny og mere helhedsorienteret måde.